Badehuse solned 1 .jpg

Ærø er fyldt med attraktioner
og oplevelser

Ærø tilbyder mange spændende aktiviteter og oplevelser.
Nedenfor finder du en liste i vilkårlig rækkefølge indeholdende muligheder for besøg rundt på øen.
En del af attraktionerne indgår i vore pakker, men ønsker du at besøge et af disse steder, så tilrettelægger vi gerne besøget for din tur med arrangøren.

WHISKY 4.jpg

Ærø Whisky Vi besøger Ærø Whisky Destilleri i Den Gamle Købmandsgård i Ærøskøbing. Her får vi historien om den gode whisky, der destilleres her. Der er også smagsprøver med i besøget.

Ærø Bryggeri.jpg

Ærø Bryggeri

I landsbyen Rise midt på Ærø besøger vi bryggeroet. Vi får en rundvisning og en fortælling om bryggeriet med smagsprøver af deres fremragende øl.

Søfartsmuseet.jpg

Søfartsmuseet i Marstal

Vi besøger den enestående samling af hele Marstals maritime historie. Der er her mulighed for at bestille museets guide, som kan alle de gode saltvandshistorier.

Søbugaard.jpg

Søbygaard

Vi besøger Hertug Hans den Yngres jagtslot fra 1580. Stedet emmer af Ærøs historie, og med en guide på tur får du hele historien. Der er sædvanligvis udstillinger af kunst og kultur i sæsonen.

Via dolorosa.jpg

Den bibelske have

Vi går ad VIA DOLOROSA - smertens vej - i Jerusalem, hvor man kan opleve den rute, som Jesus gik med sit kors på vej til Golgata. De mange indtryk giver på forunderlig vis mulighed for en indre rejse i sindets ukendte kroge og dyb.

Ærø Museum.jpg

Ærø Museum Vi besøger museets nyindrettede og moderne udstilling, der tegner et kulturhistorisk portræt af Ærø i dag og i går.

Emnerne spænder vidt fra de særlige ærøske traditioner som æggekogning påskelørdag og udklædning fastelavns- og helligtrekongers aften til øens turisme og ærøske egnsretter.

Ærø Cigar.jpg

Ærø Cigar Vi besøger Danmarks eneste private tobaksplantage. Ærø Cigar har til huse på Sognefogedgården lige ved siden af Ærø Bryggeri. Vi får historien om Ærø Cigar og besøger markerne og hallen med de tørrede tobaksblade.

Flaske Peter.jpg

Flaske Peters Samling Flaske- og modelskibssamlingen har været udstillet i Ærøskøbings tidligere fattiggård siden 1943. Samlingen, som rummer flaskeskibe der er over 100 år gamle, er den ældste i verden.
Flaske-Peter (1873-1960) nåede at bygge mere end 1700 flaskeskibe og 50 modelskibe.

Skjoldnæs.jpg

Skjoldnæs Fyr Skjoldnæs Fyr blev bygget i bornholmsk granit i 1881. . Fyrtårnet er 22 meter højt og ligger 32 meter over havet. Der er adgang til fyret fra solopgang til solnedgang - her skuer du ud over golfbanen .

Den gamle fyrmesterbolig er i dag klubhus for Ærø Golf Klub.

Gravendal.jpg

Hertugernes Ærø

Vi besøger “hertug Christiands Lounge” på den gamle proprietærgård, Gravendal, hvor vi besøger Hertug Christians Lounge og hører historien om Ærø som en del af Hertugdømmet Slesvig i ca. 450 år.

Elfærgen.jpg

Energiøen Ærø

Vi besøger Ærø EnergyLab og får historien om de mange ærøske initiativer på energiområdet med vindmøller, elfæregen, Ellen og nu senest de ærøske busser som skal køre på el.

Bowling.jpg

Ærø Bowling