På vægtertur med Anne Vibeke Rejser

En god måde at opleve den gamle by i Ærøskøbing på, er at følge vægteren på den faste tur rundt i byens gader med de gamle huse. Her fortælles byens historie med stort engagement og på en god måde. Følg med på denne korte video.

Vægter gruppe.jpg

Gå ture med vægterne 2024

Nattevægterkorpset i Ærøskøbing blev oprettet i 1702 på hertugelig befaling fra Hertugen på Gottorp Slot i Slesvig. Årsagen var et indbrud hos en yngre kvinde i byen, der var alene med sit 16 uger gamle barn og blev ganske forskrækket. Nattevægterne fungerede indtil 1863 som natpolitibetjente, der passede godt på byens indbyggere og sørgede for ro og orden. Der blev holdt øje med brand i husene og sørget for, at der var lys i byens olielamper i nattemørket.

I 1990´erne begyndt vægteren igen at dukke op i Ærøskøbng, men nu som en rundtursguide i den gamle by med gode fortællinger om de gamle huse og deres beboere - alle ture godt viklet ind i de gamlr traditioner med time sangene fra de gamle vægtervers.

Hver aften i sæsonen fra slutningen af juni til slutningen af august trækker vægterne i den autentiske vægteruniform og her kan du følge vægteren fra Ærøskøbing Vægterlaug på en hyggelig og humørfyldt spadseretur i de brostensbelagte gader i den gamle prisbelønnede by. Turen går forbi byens ældste huse og du får fortalt de gode historier og krøniker om byen og beboere gennem tiderne.

En rigtig populær tur, der giver dig et godt indblik i et af Danmarks bedst bevarede købstadsmiljøer.

I højsæsonen starter turene kl. 21:00, men i den tidlige og sene sæson starter vi allerede kl. 20:00 på grund af en tidligere solnedgang.. De nøjagtige tider og datoer kan læses på vore skilte opstillet ved havnen og på torvet i den gamle by. Du kan også se ture og datoer nedenfor

TURE PÅ DANSK:

Vi går på følgende dage fra torvet i Ærøskøbing


JUNI måned: - lørdag den 29. juni og 30. juni kl. 21:00

JULI måned. - på alle dage kl. 21:00

AUGUST måned indtil den 13. AUGUST - på alle dage kl 20:00 (time change due to earlier sunset)

TOURS IN ENGLISH:

Every Sunday in the season from the market square in the old town

Month of JUNE: - JUNE 30th at 08:00 PM

Month of JULY - Sundays at 8:00 PM :

Month of AUGUST - until AUG 13th - Sundays at 7::00 PM

If you want to attend our English tours please register at +45 4046 6675 (phone or SMS)
Thank you..

VÆGTERANDAGT I ÆRØSKØBING KIRKE
TORSDAG den 11. juli kl. 21:00

Vi samles på Torvtet og vægterne leder denne aften kort før kl. 21:00. alle deltagere ind i kirken til den årlige andagt, der styres af vor Ø-Præst Henny Kvist. EFter andagten er der en reduceret vægtergang i byen. Denne aften er vægterturen gratis

Er du en større gruppe - eller har du sprog præferencer - så spørg os. Vi taler flere sprog .

Kontakt os for aftale om en specialtur på 4046 6675 eller på vaegter@aeroetours.dk

Om denne tur

Turen er på 2 km og tager ca. 1 time 15 min. Fornuftigt fodtøj tilrådes, da vi går ad de brostensbelagte gader.

Du behøver ikke at booke plads.

Vi mødes på torvet foran det gamle rådhus (nu bibliotek) , Søndergade 16B midt i byen senest 10 min. før afgang.

Billet løses ved betaling til vægteren kontant eller med MobilePay.

Pris kr. 50,00 per person

Børn under 12 går gratis med

Kontakt vægterne for evt. spørgsmål på telefon

4046 6675

Mødested:
Det gamle Torv i Ærøskøbing ud for Biblioteket.